Skærmbillede 2021-09-29 kl. 10.50.29.png
 

Grundig undersøgelse og behandling

En grundig osteopatisk undersøgelse består af, at jeg vil høre din historie, spørge ind til detaljer, som du måske ikke har tænkt over har betydning, og jeg tester din krop og kropsdeles funktioner i forhold til hinanden. Ud fra dette taler vi om, hvordan jeg kan hjælpe dig, og hvordan jeg ved hjælp af osteopatisk manuel behandling kan fremme og genvinde balance og energi hos dig. Jeg vil inddrage dig ved at foreslå relevante tiltag som for eksempel optimering af søvn, væske- og kostændringer, trænings- og afspændingsøvelser.

Vil du vide mere om osteopatiens historie, oprindelse og udvikling, så kig på www.danskeosteopater.dk

 

Kraniel Osteopati er et af osteopatens behandlingsredskaber

Kraniel Osteopati er et af osteopatens behandlingsredskaber og er udviklet af osteopater. Jeg har særlig interesse for disse blide teknikker og fordyber mig løbende heri på kurser og ved supervision.
Det er en mild behandlingsform, hvor der arbejdes med alle kroppens strukturer. Jeg stimulerer og mobiliserer med ganske lette tryk og bevægelser. Jeg arbejder med din krops egne rytmer og bevægelser, og din krops ressourcer stimuleres til at optimere din helbred og vitalitet. For at din krop og dens systemer fungerer optimalt, skal der være fri bevægelighed imellem alle strukturer som knogler, muskler, hjernehinder, nerver, blodkar og andet bindevæv.

Slag, voldsomme opbremsninger, infektioner, influenza, chok, stress og andre påvirkninger, som kroppen udsættes for, kan give nedsat bevægelighed og blokere bevægelserne i kroppens systemer og dermed påvirke din krops balance.
Det er dokumenteret, at Kraniel Osteopati sænker pulsen, blodtrykket og udskillelsen af stresshormoner m.m.

Hvornår osteopati er relevant?

- Her er nogle typiske eksempler:

  • Du har prøvet andre behandlinger, der umiddelbart var effektive, men problemerne kom igen.

  • Du er undersøgt af læger, men de kan ikke finde noget der er ”galt”.

  • Dine smerter flytter sig rundt i kroppen.

  • Du har gener efter en eller flere operationer eksempelvis i led eller arvæv.

  • Du har været udsat for traume (for eksempel piskesmæld, hjernerystelse, fraktur).

  • Du har haft kraftige og/eller hyppige betændelsestilstande (for eksempel bihulebetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektion).

  • Muskel- og ledsmerter diffuse eller specifikke.

  • Søvnproblemer.

  • Hovedpine og migræne.

  • Gravid – smerter, kvalme, halsbrand mm. Få minimeret dine gener og få tjekket at din krop er smidig og mobil nok til at føde dit barn med mindst mulige gener for mor og baby.

  • Kæbeproblemer (skærer tænder, svært ved at åbne eller lukke munden).

  • Smerter (uanset hvor, for eksempel øjne, fødder, knæ mv.).

  • Fordøjelsesproblemer som mavesmerter, halsbrand, forstoppelse og diarre.

  • Vejrtrækningsproblemer (efter operationer, stress, traumer, lungebetændelse mv.).

  • Udmattet, mangel på energi, svimmelhed, fornemmelse af at være i en “klokke”.

  • Slimhindeproblemer (tørhed eller det modsatte).

  • Stress - langvarigt stress og overbelastning af kroppens systemer.

  • Nedsat bevægelighed i bevægeapparatet.

  • Babyer og børn.

Og der er flere eksempler, er du i tvivl om osteopati kan hjælpe dig, så skriv eller ring til mig.